Job & Karriere

Hos CPK Gruppen har vi siden vores start i 2015 vækstet voldsomt, og det forventer vi at blive ved med. Fremtidens marked efterspørger vores kompetencer, og derfor forventer vi at fortsætte vores udvikling. Er du interesseret i at vide mere om os som arbejdsplads, så læs med her.

Arbejdsmiljøet hos CPK Gruppen

Vi har et ønske om, at kunder og andre samarbejdspartnere anser os som en troværdig, kompetent og ordentlig partner og leverandør. Vi vil levere gode løsninger og oplevelser hver gang. Og det afspejles i vores arbejdsmiljø.

Såvel som vi forventer, at vores medarbejdere påtager sig en vis ordentlighed og ansvarsbevidsthed overfor kunderne, påtager vi os det samme ansvar overfor vores medarbejdere. Det betyder, at vi stræber efter at sikre et sundt og motiverende arbejdsmiljø for vores ansatte. Vi mener nemlig, at den slags smitter af.

Lidt om os

Vi brænder for det, vi laver, og vi gør os umage. Kig rundt på siden og få et bedre indtryk af vores hverdag, og hvem vi er.

Ring for at høre mere:

72 14 46 46

Vil du være en del af holdet?

Vil du være med til at udvikle fremtidens underjordiske infrastruktur? Og bliver du motiveret af at skabe glade kunder? Så er CPK Gruppen måske et sted for dig.

Som medarbejder hos os skal du kunne stå inde for det, du leverer. Vi leverer vores projekter til tiden, og vi efterlader altid et projekt ordentligt og ryddeligt. Vi er specialister i nedgravning af fiberkabler, og det skal kunne afspejles i vores løsninger. Derfor lægger vi vægt på høj faglighed og kvalitetsbevidsthed hos vores medarbejdere.

Samtidig lægger vi vægt på et stabilt og imødekommende miljø – både på arbejdspladsen og ude hos kunderne. Vores kunder sætter pris på at have en engageret kontaktperson og leverandør, der kan svare på eventuelle spørgsmål – både før og under et projekt – og derfor er det vigtigt, at vores medarbejdere er stabile både i fremmøde og kvalitet.

Send din ansøgning

Vi er løbende på udkig efter nye, dygtige medarbejdere – både ude i marken og til de bagvedliggende opgaver. Er du interesseret i at blive en del af vores hold, er du velkommen til at sende din ansøgning eller kontakte os på mail info@cpkgruppen.dk.